Akvarier i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem

Ved at få opstillet et akvarium i institutionen giver I jeres børn mulighed for at tilegne sig færdigheder både motorisk, intellektuelt, sprogligt, personligt og socialt. Et pædagogisk akvarium i en institution åbner op for en helt lille ny verden i evig forandring, som man kan fordybe sig i.

Børn skal lære, de skal undersøge og de skal erfare sammen med andre og det er vigtigt at der er tale om relationer, hvor nysgerrighed og videbegærlighed stimuleres, og hvor fakta og viden inddrages i børnenes leg. Et pædagogisk akvarium giver mulighed for personlig udvikling og tilegnelse af viden omkring alt fra hvordan de forskellige fisk lever til hvordan et lukket system fungerer og pumpen cirkulerer ilt rundt til planter og dyr. Igennem aktiv deltagelse og direkte oplevelser lærer barnet også om ansvar og medbestemmelse, i takt med at det hjælper med de daglige gøremål og forstår vigtigheden af disse for at opretholde akvariets funktioner.

Sanserne bliver taget i brug når akvariet renses, vandtemperaturen måles og planterne plantes om. Nogle fisk kan tages op og holdes i hånden, fordi de i en kortere perioder kan overleve på land, andre fisk napper til ens fingre når de stikkes ned i vandet, hvilket prikker sjovt, og khuli-ålene skal man holde skarpt øje med, da de er eminente til at gemme sig. Akvariet kan studeres indefra ved at man kan få dykker-briller på og stikke hovedet ned i det. Og måske får man igennem brillerne også øje på rejens efterladte skal, som den smider, når den vokser og bliver større. En sjov måde at se verden på fra fiskenes synspunkt.

Ovenstående er for at nævne blot et par af de ting der aktivt kan foregå i og omkring akvariet. Glæden, roen og stilheden man kan føle ved at sidde ved siden af et akvarium, mens man tegner, lægger puslespil eller blot er iagttagende, er et andet væsentligt udbytte, som for mange børn er en dejlig mulighed for et lille afbræk i hverdagen og et kig ind i en anden verden.

Der tages selvfølgelig altid højde for børnenes aldersgruppe i forhold til valg af aktiviteter omkring akvariet og der er selvskrevet stor forskel på mulighederne og brugen af et akvarium i en børnehave og et akvarium i en vuggestue.

Akvariet vil med tiden blive en integreret del af institutionen og indgå i hverdagen som noget børnene følger med i, går op i og glæder sig til at kigge på igen og igen.

Se også www.ventevaerelseakvarier.dk